Pegasuser er bevingede heste. De er altid hvide, og har
næsten (altid) et sølvagtigt skær over sig. De er meget
vilde og kan kun tæmmes af en uskyldig jomfru-prinsesse
Græsk helt. Søn af Zeus og Danae. Hans morfar
forsøger at dræbe ham som barn, da det bliver spået
at han vil vælte ham fra tronen. Senere bliver Perseus konge over
Tiryn, og dræber troldkvinden Medusa. Han bliver gift med kongedatteren
Andromeda.
Akrisios og Danae
Akrisios deler sammen med sin bror, Proitos, riget Argos, men de skilles
p.g.a. uenigheder. Proitos bliver hersker af Tiryns. Akrisios bliver i
Argos og får datteren Danae. Da han er ked af, at han ingen mandlige
arvinger har, drager han til Oraklet i Delfi for at spørge Apollon
om råd. Denne siger, at det skal Akrisios ikke ønske sig.
For den søn, Danae ville få, ville styrte ham fra sin trone.
Dette resulterer i, at Akrisios spærrer sin datter inde i et underjordisk
kammer, for at ingen kan gøre kur til hende. Akrisios har dog ikke
gjort rede for guderne. Den olympiske himmelgud Zeus har allerede et godt
øje til den skønne Danae, så han omdanner sig selv
til guldregn, og lader sig sive ned til Danae, hvor han så forfører
hende, og Danae bliver gravid. Den søn hun føder, bliver
kaldt Perseus.
Medusa: Græsk sagnvæsen. Medusa var, ligesom
sine to søstre Euryale og Sthenno, en gorgon - dvs. et væsen,
hvis blik kunne gøre alt, hvad det ramte, til sten.
Men modsat sine søstre var Medusa ikke udødelig. Den græske
sagnhelt Perseus kunne derfor gå mod Medusa med at blankslebent
skjold, der reflekterede hendes vrede blikke. I stedet for at se direkte
på hende, styrede han sit sværd efter spejlbilledet i skjoldet,
og dermed blev det muligt for ham at skille hendes hoved fra kroppen -
og altså dræbe hende. Det siges, at fra den overskårne
hals sprang den bevingede hest Pegasus.
Pegasus: Bevinget hest. I den græske mytologi sprang
en Pegasus frem fra det blod, der løb, da Medusas hoved (se gorgon)
blev hugget af. I ældre tider billede på sjælens udødelighed,
nu symbol på digterisk inspiration.
Den første del af den lange historie kan man finde
under Cassiopeia, men lige hér får man afslutningen på
denne historie. Historien om Perseus er dog som sådan også
en selvstændig historie, om en modig ung mand !
Historien starter imidlertid med endnu et af Zeus' sidespring:
Zeus efterstræbte den smukke pige Danae. Danaes far, Akrisios, ville
beskytte datterens dyd og byggede et underjordisk kammer og spærrede
datteren inde dér. Imidlertid var overguden Zeus også vejrgud,
og han lod sig som guldregn falde gennem fugerne i murværket. Konsekvensen
blev logisk nok, at Danae blev gravid, og hun fødte sønnen
Perseus. Den noget pikerede fader spærrede som hævn endnu
engang sin datter inde - denne gang i en trækasse, sammen med hendes
nyfødte søn, og satte dem så ud på det vilde
hav! Zeus så imidlertid hvad der skete og sørgede for, at
kassen drev i land på den lille ø Serifos i det fjerne ørige,
Argos. De blev her fundet af en fisker og Perseus voksede herefter op
alene sammen med sin mor i det fjerne ørige. Kongen i landet, kong
Polydektes, lagde an på moderen, der som tidligere nævnt var
meget smuk (og det er kvinderne altid i disse myter - med mindre det da
drejer sig om uhyrer som gorgonerne...). Kongen kæmpede kraftigt
for at få moderen som elskerinde, men Perseus var en kraftig ung
mand, der værgede sin mors dyd mod kongen.
En dag indbød kongen til et stort gilde. Ud på
de små timer var der høj stemning og almindeligt praleri
blandt de mandlige gæster. Perseus var for ung og uerfaren til rigtigt
at deltage i snakken - han havde hverken kvindeerobringer, rigdom eller
magt at prale af. Snakken faldt imidlertid også på de gruelige
beretninger om gorgonerne - tre søstre, der levede langt borte
ved verdens end mod vest. De var så frygtelige at skue, at enhver,
der så deres ansigter, stivnede af rædsel og øjeblikkeligt
blev forvandlet til sten. Medusa hed den værste af søstrene
- hendes hår skulle bestå af lutter farlige slanger !
Nu tog Perseus ordet og erklærede med ungdommeligt
overmod, at han ikke var bange for noget som helst - for eksempel skulle
det ikke genere ham at befri Medusa for hendes grimme hovede. Kongen var
ikke sen til at tage Perseus på ordet, Perseus måtte værsågod
bevise sit mod og bringe Medusas afhuggede hovede til hoffet, ellers havde
han afsløret sig som en løgner og slapsvans.
Nu var Perseus slemt i knibe, men guderne så med
velvilje på den unge mand. Guden Hefajstos udstyrede ham med et
skarpt krumsværd, guden Hermes gav ham et par vingede sko, og gudinden
Pallas Athene gav ham et flot spejlblankt skjold og en solid vadsæk.
Således vel udstyret tog Perseus nu afsted på sin dristige
færd vestpå.
Efter en lang og farefuld rejse nærmede han sig
gorgonernes land. Men da fandt han vejn spærret af "de Grå".
De var tre meget gamle søstre - tre besynderlige hekse, der boede
i en hule, hvor der aldrig kom lys ind og de levede af ungt kød
! Ydermere var de søstre til gorgonerne, så det var en god
familie ! Det sælsomste ved dem var, at de alle tre kun havde ét
øje og én tand tilsammen, som de skiftevis måtte låne
til hinanden. Perseus sneg sig forsigtigt ganske nær til de Grå
og i det øjeblik, den ene rakte øjet til den anden, sprang
han frem og snuppede det ud af hænderne på dem. Nu var det
ham en smal sag at slippe forbi og komme frem til gorgonerne, der boede
midt i en skov.
Som han nu kom nærmere, lagde han mærke til,
at skoven bestod af lutter stenfigurer - forsteninger af alle dem, der
var kommet gorgon-søstrene for nær. Perseus var klog nok
til ikke at bilde sig ind, at han ene af alle skulle kunne udholde at
se gorgonerne, derfor brugte han nu de gaver, guderne havde forsynet ham
med: Han holdt det blanke skjold skråt ud foran sig og sneg sig
nærmere med bøjet hovede, kun vejledt af spejlbilledet. Det
lykkedes ham at komme helt hen og gribe Medusa i slangehåret og
han huggede derefter hendes hovede af med krumsablen. De to søstre
blev selvfølgelig rasende, men det lykkedes ham at flygte med det
afhuggede hoved i hånden ved hjælp af de vingede sko. Han
lagde mærke til, at hvor han kom frem, faldt fuglene til jorden
som sten - Medusas hovede havde altså stadig sin frygtelige virkning.
Med bortvendt hovede lagde han Medusahovedet ned i vadsækken og
fortsatte sin rejse hjemad.
Pegasus: Idet Perseus huggede hovedet af Medusa, skete
noget andet interessant og ejendommeligt: Op af hendes nu hovedløse
krop fløj en bevinget hest, og svingede sig op til Olympen, gudernes
bolig. Hesten har af samme grund fået sin egen plads på himlen
i kraft et selvstændigt stjernebillede. Det var Pegasus, der siden
er blevet et symbol på digternes inspiration, og bliver brugt som
ridehest af Zeus, når han har travlt. Men lad os følge Perseus
videre på hans færd hjemad:
Her kom han tilfældigt forbi en klippe ved havets
brev, hvor en ung snuk pige lå lænket - Andromeda !! Da han
standsede og ville løse hendes lænker, forklarede hun, at
hun måtte ofres, for at landet kunne blive befriet for Havuhyret.
Perseus, der hurtigt var blevet dybt forelsket i den unge pige, skyndte
sig derfor hen til Andromedas far og mor - kong Cefeus og dronning Cassiopeia.
Dronningen havde låst sig inde i fortvivelse og var ikke til at
få i talen, men kongen lovede Perseus, at han måtte få
prinsesse Andromeda til ægte, hvis han kunne klare, hvad ingen anden
havde kunnet: At dræbe havuhyret og dermed befri landet for dets
forbandelse
Perseus løb derfor tilbage ned på stranden,
hvor havuhyret netop var vraltet op på bredden og nærmede
sig mistænkeligt Andromeda. Perseus greb sin krumsabel, men sværdhuggene
viste sig virkningsløse mod uhyrets skællede krop og Perseus
blev slået omkuld med et slag og uhyrets hale. Da kom Perseus i
tanke om, hvad det var han havde i sin vadsæk. Han råbte til
Andromeda, at hun skulle lukke øjnene og med bortvendt ansigt trak
han op af sækken Medusas afhuggede hovede med slangerne, der stadig
vred sig. Med et rædselsbrøl stivnede uhyret til en klippelblok
på stranden ! Perseus kunne nu befri Andromeda og kong Cefeus og
dronning Cassiopeia kunne gøre klar til bryllupsfest.
Perseus tog nu hjem til sit fødested, ø-riget,
med sin brud.Her opdagede han hurtigt, at kong Polydektes havde benyttet
Perseus' fravær til at (...som det hedder...) "besove hans
forsvarsløse mor". Perseus blev rasende og hævngerrig.
Han lagde nu sækken med Medusahovedet for kongens fødder
og forklarede, hvad der var i. Kongen, der ikke var vant til ærlig
tale, slog en latter op og beordrede den unge løgnhals' sæk
åbnet, så hans fupnummer kunne blive afsløret. Som
sagt, så gjort - og kongen og hans folk stivnede øjeblikkelig
til sten !
Perseus og Andromeda overtog ørigets trone.
De opholdt sig dog ikke ofte i festsalen med stenstøtten af den
tidligere konge.