Banner

 
 

Pegasus

Pegasuser er bevingede heste. De er altid hvide, og har næsten (altid) et sølvagtigt skær over sig. De er meget vilde og kan kun tæmmes af en uskyldig jomfru-prinsesse

Græsk helt. Søn af Zeus og Danae. Hans morfar forsøger at dræbe ham som barn, da det bliver spået at han vil vælte ham fra tronen. Senere bliver Perseus konge over Tiryn, og dræber troldkvinden Medusa. Han bliver gift med kongedatteren Andromeda.

Akrisios og Danae
Akrisios deler sammen med sin bror, Proitos, riget Argos, men de skilles p.g.a. uenigheder. Proitos bliver hersker af Tiryns. Akrisios bliver i Argos og får datteren Danae. Da han er ked af, at han ingen mandlige arvinger har, drager han til Oraklet i Delfi for at spørge Apollon om råd. Denne siger, at det skal Akrisios ikke ønske sig. For den søn, Danae ville få, ville styrte ham fra sin trone. Dette resulterer i, at Akrisios spærrer sin datter inde i et underjordisk kammer, for at ingen kan gøre kur til hende. Akrisios har dog ikke gjort rede for guderne. Den olympiske himmelgud Zeus har allerede et godt øje til den skønne Danae, så han omdanner sig selv til guldregn, og lader sig sive ned til Danae, hvor han så forfører hende, og Danae bliver gravid. Den søn hun føder, bliver kaldt Perseus.

Medusa: Græsk sagnvæsen. Medusa var, ligesom sine to søstre Euryale og Sthenno, en gorgon - dvs. et væsen, hvis blik kunne gøre alt, hvad det ramte, til sten.
Men modsat sine søstre var Medusa ikke udødelig. Den græske sagnhelt Perseus kunne derfor gå mod Medusa med at blankslebent skjold, der reflekterede hendes vrede blikke. I stedet for at se direkte på hende, styrede han sit sværd efter spejlbilledet i skjoldet, og dermed blev det muligt for ham at skille hendes hoved fra kroppen - og altså dræbe hende. Det siges, at fra den overskårne hals sprang den bevingede hest Pegasus.

Pegasus: Bevinget hest. I den græske mytologi sprang en Pegasus frem fra det blod, der løb, da Medusas hoved (se gorgon) blev hugget af. I ældre tider billede på sjælens udødelighed, nu symbol på digterisk inspiration.

Den første del af den lange historie kan man finde under Cassiopeia, men lige hér får man afslutningen på denne historie. Historien om Perseus er dog som sådan også en selvstændig historie, om en modig ung mand !

Historien starter imidlertid med endnu et af Zeus' sidespring: Zeus efterstræbte den smukke pige Danae. Danaes far, Akrisios, ville beskytte datterens dyd og byggede et underjordisk kammer og spærrede datteren inde dér. Imidlertid var overguden Zeus også vejrgud, og han lod sig som guldregn falde gennem fugerne i murværket. Konsekvensen blev logisk nok, at Danae blev gravid, og hun fødte sønnen Perseus. Den noget pikerede fader spærrede som hævn endnu engang sin datter inde - denne gang i en trækasse, sammen med hendes nyfødte søn, og satte dem så ud på det vilde hav! Zeus så imidlertid hvad der skete og sørgede for, at kassen drev i land på den lille ø Serifos i det fjerne ørige, Argos. De blev her fundet af en fisker og Perseus voksede herefter op alene sammen med sin mor i det fjerne ørige. Kongen i landet, kong Polydektes, lagde an på moderen, der som tidligere nævnt var meget smuk (og det er kvinderne altid i disse myter - med mindre det da drejer sig om uhyrer som gorgonerne...). Kongen kæmpede kraftigt for at få moderen som elskerinde, men Perseus var en kraftig ung mand, der værgede sin mors dyd mod kongen.

En dag indbød kongen til et stort gilde. Ud på de små timer var der høj stemning og almindeligt praleri blandt de mandlige gæster. Perseus var for ung og uerfaren til rigtigt at deltage i snakken - han havde hverken kvindeerobringer, rigdom eller magt at prale af. Snakken faldt imidlertid også på de gruelige beretninger om gorgonerne - tre søstre, der levede langt borte ved verdens end mod vest. De var så frygtelige at skue, at enhver, der så deres ansigter, stivnede af rædsel og øjeblikkeligt blev forvandlet til sten. Medusa hed den værste af søstrene - hendes hår skulle bestå af lutter farlige slanger !

Nu tog Perseus ordet og erklærede med ungdommeligt overmod, at han ikke var bange for noget som helst - for eksempel skulle det ikke genere ham at befri Medusa for hendes grimme hovede. Kongen var ikke sen til at tage Perseus på ordet, Perseus måtte værsågod bevise sit mod og bringe Medusas afhuggede hovede til hoffet, ellers havde han afsløret sig som en løgner og slapsvans.

Nu var Perseus slemt i knibe, men guderne så med velvilje på den unge mand. Guden Hefajstos udstyrede ham med et skarpt krumsværd, guden Hermes gav ham et par vingede sko, og gudinden Pallas Athene gav ham et flot spejlblankt skjold og en solid vadsæk. Således vel udstyret tog Perseus nu afsted på sin dristige færd vestpå.

Efter en lang og farefuld rejse nærmede han sig gorgonernes land. Men da fandt han vejn spærret af "de Grå". De var tre meget gamle søstre - tre besynderlige hekse, der boede i en hule, hvor der aldrig kom lys ind og de levede af ungt kød ! Ydermere var de søstre til gorgonerne, så det var en god familie ! Det sælsomste ved dem var, at de alle tre kun havde ét øje og én tand tilsammen, som de skiftevis måtte låne til hinanden. Perseus sneg sig forsigtigt ganske nær til de Grå og i det øjeblik, den ene rakte øjet til den anden, sprang han frem og snuppede det ud af hænderne på dem. Nu var det ham en smal sag at slippe forbi og komme frem til gorgonerne, der boede midt i en skov.

Som han nu kom nærmere, lagde han mærke til, at skoven bestod af lutter stenfigurer - forsteninger af alle dem, der var kommet gorgon-søstrene for nær. Perseus var klog nok til ikke at bilde sig ind, at han ene af alle skulle kunne udholde at se gorgonerne, derfor brugte han nu de gaver, guderne havde forsynet ham med: Han holdt det blanke skjold skråt ud foran sig og sneg sig nærmere med bøjet hovede, kun vejledt af spejlbilledet. Det lykkedes ham at komme helt hen og gribe Medusa i slangehåret og han huggede derefter hendes hovede af med krumsablen. De to søstre blev selvfølgelig rasende, men det lykkedes ham at flygte med det afhuggede hoved i hånden ved hjælp af de vingede sko. Han lagde mærke til, at hvor han kom frem, faldt fuglene til jorden som sten - Medusas hovede havde altså stadig sin frygtelige virkning. Med bortvendt hovede lagde han Medusahovedet ned i vadsækken og fortsatte sin rejse hjemad.

Pegasus: Idet Perseus huggede hovedet af Medusa, skete noget andet interessant og ejendommeligt: Op af hendes nu hovedløse krop fløj en bevinget hest, og svingede sig op til Olympen, gudernes bolig. Hesten har af samme grund fået sin egen plads på himlen i kraft et selvstændigt stjernebillede. Det var Pegasus, der siden er blevet et symbol på digternes inspiration, og bliver brugt som ridehest af Zeus, når han har travlt. Men lad os følge Perseus videre på hans færd hjemad:

Her kom han tilfældigt forbi en klippe ved havets brev, hvor en ung snuk pige lå lænket - Andromeda !! Da han standsede og ville løse hendes lænker, forklarede hun, at hun måtte ofres, for at landet kunne blive befriet for Havuhyret. Perseus, der hurtigt var blevet dybt forelsket i den unge pige, skyndte sig derfor hen til Andromedas far og mor - kong Cefeus og dronning Cassiopeia. Dronningen havde låst sig inde i fortvivelse og var ikke til at få i talen, men kongen lovede Perseus, at han måtte få prinsesse Andromeda til ægte, hvis han kunne klare, hvad ingen anden havde kunnet: At dræbe havuhyret og dermed befri landet for dets forbandelse

Perseus løb derfor tilbage ned på stranden, hvor havuhyret netop var vraltet op på bredden og nærmede sig mistænkeligt Andromeda. Perseus greb sin krumsabel, men sværdhuggene viste sig virkningsløse mod uhyrets skællede krop og Perseus blev slået omkuld med et slag og uhyrets hale. Da kom Perseus i tanke om, hvad det var han havde i sin vadsæk. Han råbte til Andromeda, at hun skulle lukke øjnene og med bortvendt ansigt trak han op af sækken Medusas afhuggede hovede med slangerne, der stadig vred sig. Med et rædselsbrøl stivnede uhyret til en klippelblok på stranden ! Perseus kunne nu befri Andromeda og kong Cefeus og dronning Cassiopeia kunne gøre klar til bryllupsfest.

Perseus tog nu hjem til sit fødested, ø-riget, med sin brud.Her opdagede han hurtigt, at kong Polydektes havde benyttet Perseus' fravær til at (...som det hedder...) "besove hans forsvarsløse mor". Perseus blev rasende og hævngerrig. Han lagde nu sækken med Medusahovedet for kongens fødder og forklarede, hvad der var i. Kongen, der ikke var vant til ærlig tale, slog en latter op og beordrede den unge løgnhals' sæk åbnet, så hans fupnummer kunne blive afsløret. Som sagt, så gjort - og kongen og hans folk stivnede øjeblikkelig til sten !

Perseus og Andromeda overtog ørigets trone. De opholdt sig dog ikke ofte i festsalen med stenstøtten af den tidligere konge.

tilbage forside