Banner

 
 

Forfangenhed

Symptomer:
- en betændelse i den følsomme læderhudsvæg og sædvanligvis i mere end en hov. Hesten forsøger at lægge vægten på den bageste del af hovene. Hovene er meget varme.

Årsag:
Forspisning eller en forgiftningsproces har frigjort giftstoffer i stortarmen, der får blodkarrene, bland andet dem rundt om den følsomme læderhudsvæg, til at briste. Det kan være så alvorligt, at læderhudsvæggen mister forbindelsen til hornvæggen, hvorved hovbenet sænkes og drejes, så det risikerer at gå ud gennem sålen.


Behandling:
Søg dyrlæge og fjern årsagen til forfangenheden. Hesten skal have fuldstændig ro, og må kun i meget milde tilfælde komme lidt ud. Hesten kan hjælpes med smertestillende midler og et mildt beroligende middel til at sænke blodtrykket og dermed smerterne. Hovene skal beskæres for at være sikker på, at hoven er i balance. Specialbeslag kan blive nødvendigt.


Forebyggelse:
Vær meget omhyggelig med fodringen og med at passe hovene, især hvis det drejer sig om en pony, der er meget modtagelig for forfangenhed.


Se mere på http://netdyredoktor.dk/hest/sygdomsleksikon

tilbage forside